fredag den 13. februar 2015

FANTASTISK NEM OG LÆKKER KRYDDERKAGE... og med ingen fedtstof i

Den her opskrift kommer fra min gamle mormor, og den dag i dag nyder hun den stadig, i en alder af 94 år.

Selv elsker jeg den her kage. Både når den lige er bagt, men især flere dage efter, hvor jeg rister den som toast, og spiser den med kold smør og evt. en lageret ost, måske blåskimmel på.  Den er så nem at lave, og dufter himmelsk, og så kan min søn på 9 år snilt lave den. Her er så opskriften....

KRYDDERKAGE.

Du skal bruge en smurt rugbrødsform.
500 g. brun farin, 500 g. hvedemel, 2. tsk. natron, 2 tsk. stødt ingefær, 4 tsk. stødt  kanel, 3 tsk. stødt nellike, 2 tsk. stødt kardemomme og 5 dl. kærenmælk.
I en røreskål eller maskine blander du alle de tørrede ingredienser sammen, og samler dejen med kærnemælken. Dejen skal være glat.
Hæld nu dejen i formen og bag den i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 1 time. Stik i kagen med en urtekniv eller lign. og tjek at der ikke hænger dej på. Gør der det,skal den have lidt mere.
Den skal køle helt af, så er den bedst at spise. Den skal ligges i en dåse eller brødkasse, eller bare fremme med et stykke over. Putter man den i en frysepose, bliver den klæg udenpå. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar