De små reder kan bruges som de er, eller som pynt oven på hjemmelavede påskeæg, eller købte, samt på kager, cupcakes mm.
FINT OG FESTLIGT I GLADE FARVER.
De er faktisk meget nemme at lave.
Du skal bruge følgende :
185 g. mørk chokolade ca. 60 %
1,25 dl. piskefløde.
25 g. honning.
30 g. smør.
En sprøjtepose og lille stjernetyl.
En masse små påskeæg ell. jelly beans.
Chokolade hakkes fint, nemmest med en brødkniv. Kog fløde og honning forsigtig op. Chokoladen kommes i en skål og fløden hældes i, lidt ad gangen. der skal røres godt, gerne med en dejskraber. Når alt fløden er hældt i, og chokoladen er smeltet, og massen er fin ensartet, tilsættes det semi bløde smør. Igen skal der røres til massen er fin glat og ensartet.
Nu skal massen stå og blive halv-stiv, et køligt sted, ikke køleskab.
Når den er fast og sprøjteklar, puttes massen i en sprøjtepose med en lille stjernetyl. Nu kan man så sprøjte små reder. Husk at ligge æg i reden, hen ad vejen, for masse stivner hurtigt nu.
De kan holde i et par uger i tætlukkede bøtter, stående køligt, men ikke på køl.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar