onsdag den 29. april 2015

PAPEGØJE PÅ GREN.


Kun for sjov, men jeg syntes nu at den er fin. Lad børnene lave deres egen.
Du skal finde en passende gren, og snører ståltråd om, så den kan hænge.
Du kan bruge karton og gavepapir, som her, eller karton og male/tegne på, eller lime pailletter
og andet på. jeg har brugt de her skønne tykke piberensere, men fjer er også fint.
Husk limpistol og evt. limstift.  


.

Her er skabelonen foldet ud



Her er skabelonen dobbelt. Fuglen skal hænge sammen på toppen af hoved.
Jeg limede stribet papir på kartonet. Fuglen limes på hver sin side af  grenen.
Fjerene limes på foroven, og jeg har brugt tykke piberensere, som halen forneden, limet med limpistol.

torsdag den 23. april 2015

FARVERIG LILLE RAMME


Glade farver til en glad pige. Måske ikke lige til at se, men "rammen " er lavet af mini-hamaperler.
Et værre pille arbejde, men hyggeligt.

tirsdag den 21. april 2015

TRÆHUSE AF ISPINDE


Købte en masse ispinde og lod mig inspirerer af vores sommerhus. Limede mig sammen til et lille hus, med en rebstige. Limede også to små tøjklemmer nedenunder, så huset kunne sidde på en gren. Malede det selvfølgelig hvidt og sort.

Masser af Ispinde, lille grensaks, limpistol og lim, sort og hvid lakmaling, pensler og tændstikker.

Masser af sjov i flere timer, også for de mindre børn. Dog skal man passe på den varme limpistol, med de mindre børn.


Ida, min ældste datter, greb også ideen, og lavede dette skæve sjove "træhus" på ben, med stige. Den ser sød ud mellem Stedmorblomsterne, syntes jeg.



Lille ispindehus med tøjklemmer underneden, sat fast på en gren.

mandag den 20. april 2015

HANEFJEDER MØNSTRET TØJBAMSE


ELSKER DET STOF...

Havde en rest af  hanefjeder-mønsteret stof, og tænkte at der lige kunne være til en kat/bamse til min yngste.


En grov skabelon, ud i et, med samme mønster for som bag.
Den er ca. 40 i højden. Husk en hale. Min var 4 cm. bred og 20 cm. lang.

Halen syes først. ret mod ret, med en åbning foroven. Vend ret ud. Fyld pudefyld i, op til 1 cm. fra toppen.
Katten syes. Ret mod ret. Vend ret ud. Lad en åbning på 5 cm. være åben mellem benene.
Fyld nu pudefyld  godt i, både i arme og ben og øre.
Halen stikkes ind mellem benene og syes fast.

Næse, mund og øjne "broderes" på med tyk nål og garn. Et bånd bindes om halsen.

FØDSELSDAGS HÅRBØJLE


En festlig hårbøjle til fødselaren.
Dog må jeg fraråde at tænde lysene. de er kun til pynt. 



Klip spidsen af lyseholderen og lim dem på hårbøjlen.
Ståltråd limes på stjerner, udklippede balloner i karton, hjertet  eller hvad man nu kan tænke sig at pynte bøjlen med. Lim pynten fast også. Sæt lys i holderene.
Voila, en fin hårbøjle til en festlig anledning.

fredag den 17. april 2015

ABC...123



Jeg har en datter som lige om lidt, skal begynde i 0 klasse.
Vi øver tal og bokstaver, så jeg lavede de her festlige klodser med farver, tal og bokstaver.


Jeg fandt et " klods-puzzlespil " med 9 klodser.
Det kan være en god ide, at få sit barn med til at finde udklip, i de farver, som man vil have til klodserne.
Derpå limes papiret på den ene side af klodsen. Klip af langs kanterne, så papiret passer.
Når alle 6 sider har papir på, sættes der tal og bokstavs-klistermærker på. De kan købes hos en boghandler.
Man kan, til slut, og med fordel, give klodsen en gang lak eller klar klæbe folie, som gør klodsen mere holdbar. 

onsdag den 15. april 2015

SLIKKRONE


Det behøver jo ikke altid at være en alm. slikpose, man får til børnefødselsdage.

Lav en krone i karton, klips elastik fast, så kronen kan tages på.
Køb en masse slik som kan sættes fast på kronen med tape eller dobbelte klæbende puder.
Det kan være en fordel at slikket er indpakket.

Børnene vil elske slikkronen og ballonen med.


mandag den 13. april 2015

PUDE MED MANGE FREMGANGS MÅDER



Lille men fin pude, syntes jeg i hvert tilfælde, og mest til pynt.



Det var egentlig for at prøve så mange teknikker som muligt, at jeg startede på denne pude.
Mest broderi, men også hækling, skin, pels, pailletter, stof, garn, blonde, tyl osv.

søndag den 12. april 2015

SØD PYNTEKRAVE TIL LILLEPIGEN




En fin pyntekrave til en fin lille pige




Mål og tegn en krave, efter en bluse eller kjole, eller mål efter barnet.
Læg stoffet ret mod ret. Klip kraven ud med ½ cm. sømrum. Sy kraven sammen ret mod ret. Lad ca. 5 cm. stå åbent bag, så kraven kan vendes, og ret komme ud. Inden den vendes, klippes små hak hele vejen rundt med en saks, i sømrum.
Når kraven er vendt, stryges den pænt. Åbningen syes lukket. En lille løkke syes bag på til knap, og knap syes på.
En lille sljøfe med vedhæng kan evt. syes på foran, som pynt.




Kraven bagfra, eller man kan også vælge, at det  her er foran.










fredag den 10. april 2015

VÆVET HYNDE PÅ HULA- HOP-RING


Fik en skøn hynde af min datter, som jeg tænkte at jeg ville lave efter, i noget andet stof.

Fik hende til at fortælle mig hvordan hun havde lavet den, og den var lavet på en hula-hop-ring.


 Hun havde brugt bomulds jersey, og revet lange strimler af det, ca. 3 cm i bredden.
Jeg købte alm. bomuld og rev lange stykker af, også i 3 cm bredde.

Der fylder mindre end jersey, så mere stof skal bruges.


Sådan ser det ud tæt på

Man tager sin hula-hop-ring og binder tyk garn fast, først midt på ringen, så det danner et kryds. Dernæst bindes garn fra den ene side til modsatte, så der bliver 12 felter med garn.
Tape garnet fast foroven af ringen, så det forbliver på sin plads, for nu skal du til at væve.

Du har revet strimler af dit stof, og starter helt inde i midten af hula-hop-ringen. væv nu op og ned, en runde, og modsat næste runde. Sådan bliver man ved, og når strimlen ender, binder man en ny på, i den andens ende, og fortsætter.

Når man til slut har den str. på hynden man ønsker, hæfter man enden af strimlen ind i hynden.
Garnet klippes over , og man binder knude på hver enkelt, og hæfter enderne ind i hynden.  

torsdag den 9. april 2015

BØRNENES PLASTIKDYR SOM NØGLERING


Man må jo ikke tage børnenes legetøj, men de syntes måske at det er ok, hvis de selv må være med, til at male dem.


Find nogle " bondegårdsdyr " eller ligende, og skru en lille øsken i.
Mal dyrene og giv dem lak, når de tørre. Sæt en nøglerings-ring i,
og du kan nu altid kende dine nøgler 



mandag den 6. april 2015

LYSKÆDE MED MUFFINS-FORME







Er tilbage fra en dejlig påskeferie i sommerhuset. 
Kom lige til at lave lidt hyggebelysning i børneværelset.





Jeg fandt de her fine forme med lyseblå og hvide striber, i pap.
Man skal også bruge en bar lyskæde.













Tegn et kryds i bunden og skær det med en hobbykniv. tryk nu lysdelen fra kæden gennem krydset, så lys og pære er inden i formen. Fortsæt til alle lys er lavet.